Nyheder
Agromek slog besøgsrekorden i år med 43.197 besøgende, og overgik dermed de 40.015 fra 2022. Stemningen var fantastisk, og messen viste endnu en gang, hvorfor den er et af de vigtigste arrangementer i branchen.
Vi er også glade for at kunne fortælle, at flere kunder valgte at investere i nye Hydrema-maskiner på messen. Her er, hvad nogle af vores kunder havde at sige:

“Gennemsigtighed er vigtig for os. Hydremas virksomhed passer til vores værdier, og den måde, de driver forretning på, minder os om os selv. Derudover er servicen sublim, og maskinerne er fleksible og tilpasset vores behov.”
Mads planlægger blandt andet at bruge de to maskiner til anlægsarbejde, sokkelegravning og kloakservice.

“Jeg har brugt Hydrema siden 1985, og det hele bare virker. Maskinen er alsidig og kan klare alle de opgaver, vi sætter den til – fra læsning til fjernvarme og kloak.”
Mogens understreger også, at rendegraveren er nem at transportere og kan klare alt, hvad man har brug for i en alsidig maskine.
Vi er stolte over den interesse og de positive samtaler, der fandt sted ved vores stand. Agromek er altid et særligt arrangement, og i år var ingen undtagelse. Vi ser frem til at fortsætte dialogen med vores kunder og partnere og levere maskiner, der kan skabe værdi for deres virksomheder.
Vi ses til næste Agromek fra den 24.-27. november 2026!